Kongen vandt 36 buy-ins efter lang session mod 'tosse'

Kongen vandt 36 buy-ins efter lang session mod 'tosse'

Allerede tirsdag aften kunne vi fortælle om Søren Kongsgaards 'bedste dag i tre måneder' ved pokerbordene. Sådan definerede han selv dagen på twitter, og siden uddybede han i en ny blog.

"I dag satte jeg mig foran min pc omkring middagstid for at forsøge mig på en fransk side, jeg fornyligt er startet hos. Efter et par timers grind var der ikke sket meget, men så spottede jeg en tosse, som sad og ventede på et 2/4 plo bord. Denne dyst sluttede først 9 timer senere," skriver 'Kongen'.

Her kan du læse om de 9 timer med 'tossen'.

"Efter en times tid er jeg oppe med ca. €4000 ved primært at buste hans €400 stack, inden han fik bygget den op. Herefter mister jeg momentum og rammer et downswing på ca. €1800, inden jeg vinder en €3.747 pot all in på et 773 flop med 7366 mod 78JA. Normalt er det ikke et fantastisk spot at få 1800€ til midten på floppet efter der kom €72 ind i alt preflop, men mod denne fyr var det uundgåeligt. Heldigvis dodger jeg og genvinder naturligvis momentum i dysten.

I løbet af de næste par timer bygger jeg stacken op i ca. €10.000 i lige linje. Herefter rammer jeg en skidt periode, hvor tyren bygger stacken op i godt €4.000. I den periode følte jeg han spillede ganske fornuftigt kombineret med jeg traf nogle forkert beslutninger i ret store pots.

Efter ca 1.550 hænder genvinder jeg momentum og €5000 på blot 200 hænder. Efter dette fortsætter dysten et par timer uden tossen får bygget stacken over €1.500 og efter små 9 timers spil giver han fortabt og jeg kan indkassere et overskud på €14.415 over 2.272 hænder svarende til 36 buy ins."

I danske kroner svarede Kongsgaards overskud til 107.000.

Du kan læse hele bloggen her.

asd