FullFlush klar til de store på Stars

FullFlush klar til de store på Stars

Inden han viste sig ved Jungleman's cashgame under EPT Prag, havde der længe været stille fra den ellers normalt tv-vante Luke 'FullFlush' Schwartz. Men ifølge den seneste blog fra briten, kommer der gode muligheder for at følge med i hans pokerspil fremover.

"Jeg har tænkt mig at lave et stort deposit på Stars inden nytår og forventer nogle store heads up kampe med nogle af de større regulars som Kanu7, Susie Smith og Takechip," skriver Schwartz i sin blog.

Måske får vi også grunden til, at der ikke har været meget lyd fra ham. I hvert fald beskriver han selv de seneste to år som et stort mareridt, både på nettet og i liveturneringer.

Netspillet er der blevet lavet om på nu, hvor han har indgået en aftale med sig selv om kun at spille No Limit Hold'em, hvor han tidligere har udråbt sig selv til verdens bedste.

Om det har noget på sig, skal vi lade være usagt, men i hvert fald skulle det have skaffet ham et overskud på et par millioner over de seneste måneder på Ladbrokes og iPoker, og det er altså de penge, der nu skal i spil på PokerStars, fordi han er træt af at spille på ét bord mod 'euro bumhunters'.

Du kan læse hele bloggen, hvor der blandt andet også bliver talt om et stort dilemma i highrolleren ved EPT Prag samt det sagtige cashgame (både på og uden for skærmen), her.
asd