Jonathan Duhamel angrebet i sit hjem

Jonathan Duhamel angrebet i sit hjem

Den tidligere verdensmester Jonathan Duhamel var i går offer for et voldsomt hjemmeoverfald. Det skriver PokerNews.

To mænd skulle i går morges canadisk tid have tiltvunget sig vej til Duhamels hjem, hvorefter de angreb ham.

"Vi taler ikke om kidnapning, men om et angreb. Han var et offer for et overfald. Han blev såret," siger en talsmand for det lokale politi.

Hvor slemt, det står til, melder historien ikke noget om, men i hvert fald blev Jonathan Duhamel kørt til det nærmeste hospital for at få tilset skaderne.

Det er stadigvæk meget småt med oplysninger i sagen, og derfor er det også svært at sige, hvad motivet for angrebet har været.

"Vi har stadig mange spørgsmål. Hvorfor valgte de mistænkte den ejendom? Hvad var motivet? Var det ham, de var ude efter? Eller var det ejendelene?" siger den samme politimand.

Der er endnu ikke blevet anholdt nogen i sagen.
asd