Kalle i heads up-dyst: Smider 130k

Kalle i heads up-dyst: Smider 130k

Der har ikke været de helt store klagepunkter for Thomas 'Kalle' Pedersen i pokeråret 2011. På turneringsfronten er det blevet til det største danske onlinecash nogensinde og en verdensmestertitel under WCOOP, og cashspillet har ifølge highstakesdb givet et fint overskud.

Det overskud er blandt andet kommet gennem at shortstacke PLO-bordene på PokerStars med $25/50 og 50/100 i blinds, og det var netop her, at han i morges tog sig en session, der har resulteret i 1065 hænder.

Denne gang dog med et mindre godt resultat, idet der ud for danskerens profil står et minus på $23.000 eller lige under 130.000 danske kroner.

Verdensmesterens skæbne blev blandt andet forseglet af spilleren 'JoaGya' på Isildur1's heads up-borde, hvor det blandt andet blev til en større pot i et setup, hvor 'Kalle' efter floppet sidder med to par samt straight- og flushtræk, mens 'JoaGya' har ramt den lave straight.

Men på trods af en favoritværdighed på 60/40 i dansk favør lykkes det ikke at smigre sig ind på pokerguderne, og dermed ryger potten på $11.432 til 'JoaGya'.
asd