Sådan når du dine pokermål

Sådan når du dine pokermål

Julen og især nytåret er tiden, hvor det forgangne år bliver vurderet, og ikke mindst tiden for at sætte mål for det kommende år.

De overflødige kilo skal smides, spindelvævene skal pustes af håndvægtene og så skal der tilføjes et gyldent armbånd til trofæhylden.

Det er dog langt fra alle forsæt, der bliver opfyldt. Nærmere bestemt 12 procent, viser en ny undersøgelse. Derfor har PokerNews fået Jared Tendler, der er ekspert i de mentale aspekter af pokerspillet, til at lave en liste med seks punkter, der er vigtige at følge, for i hvert fald at holde de pokerrelaterede målsætninger.

Sekstrinsraketten starter med at finde ud af, hvad der er, man vil have. Den del skulle være simpel nok. Dernæst skal man gøre sig klar, hvorfor man ønsker netop det. Er det pengene, anerkendelsen, eller noget helt tredje?

Når de to ting er på plads, handler det om at lægge slagplanen: Hvor mange timer kommer det til at kræve, og hvordan arbejder man sig bedst i retning mod målet. Selv med den bedste plan kan der dog opstå problemer, og fjerde råd er, at man skal være forberedt på disse. I poker kunne det jo for eksempel være downswings.

Når det ikke går efter planen, skal man finde inspiration andre steder, ikke nødvendigvis i pokerspillet, og det handler punkt fem om, mens det afsluttende gælder om hele tiden at følge med i, hvor langt man er i forløbet.

Hvis du har lyst til at slutte dig til de 12 procent, der rent faktisk når målene i 2012, kan det være, du skulle starte her, hvor du finder den mere udførlige liste.
asd