Mickey: Den bedste form for berømmelse

Mickey: Den bedste form for berømmelse

Så er der igen svar fra Mickey 'mement_mori' Petersen i brønden på pokernet, hvor han efterhånden har siddet fast i gode 10 dage hen over julen.

I denne ombæring får han blandt andet spørgsmålet om, hvordan han har det med at være et forholdsvis kendt navn i pokerkredse, men stadigvæk uden at blive genkendt af 'almindelige' danskere på gaden. Berømmelse er et vidt defineret begreb, men for Mickey ser det ikke ud til at fylde alverden.

"For at være helt ærlig vil jeg nok sige det er den ideele måde at være "kendt" på imo. At være kendt af en (relativt) lille gruppe for ens præstationer og bedrifter fremfor at være kendt af alle uden at have præsteret særligt meget (som så mange er for tiden). Når det så er sagt føler jeg mig nu ikke specielt kendt, heller ikke i poker sammenhænge," skriver han.

Derudover kommer det nok næppe som nogen helt stor overraskelse, at et af de store kommende mål er at få skabt lidt mere succes på livescenen, men at han ellers er godt tilfreds med det sted, hvor han befinder sig i sin pokerkarriere netop nu.

Du kan læse flere svar på blandt andet, hvordan en typisk hverdag ser ud for Mickey i London, i tråden her.
asd