Spiller Phil Ivey virkelig hos PokerStars?!

Spiller Phil Ivey virkelig hos PokerStars?!

Verdens måske største pokerbrand, Phil Ivey, har været særdeles inaktiv online, siden Full Tilt Poker lukkede ned. Men måske har han fået sin pokerlyst styret på andre sites trods sin indbringende kontrakt hos Full Tilt, der ifølge nye oplysninger skulle have givet ham et beløb svarende til godt 5 mio. kr. om måneden. Alene for at agere reklamesøjle.

I hvert fald påstår vedholdende rygter, at Phil Ivey gemmer sig bag nicket "RaiseOnce" hos konkurrenten PokerStars. Det står ganske vist opført som Mexico-spiller, men her har Ivey en feriebolig.

Rygtet diskuteres flittigt på forummet twoplustwo, og den bedste antydning på Iveys dobbeltspil er, at "RaiseOnce" på et tidspunkt mistede internetforbindelsen på samme tidspunkt som Phil Iveys konto på Full Tilt. Efterfølgende fik de begge forbindelsen tilbage samtidig.

Derudover har de samme spillestil og bevæger sig på de samme høje takster. Lørdag spillede "RaiseOnce" således en heads up-match mod Phil "MrSweets28" Galfond på flere borde samtidig på PLO-taksten $200/$400. Her vandt Galfond 200.000 dollars.

Det samlede udfald kunne dog have fået et helt andet resultat, hvis ikke Galfond havde vundet den største pot om 192.998 dollars. Den kan du se her, mens diskussionen fortsætter; om Ivey var den tabende part eller ej...

asd