Chris Moorman har sat sig fem pokermål for 2012

Chris Moorman har sat sig fem pokermål for 2012

Chris Moorman var blandt de ypperste aktører på den internationale pokerscene i det forgangne år, og blandt andet rangerer CardPlayer ham som årets næstbedste spiller kun overgået af Ben Lamb.

I en dugfrisk blog afslører englænderen sine ambitioner for 2012, selv om han erkender, at det er svært at stille mål op. I en samtale med pokerkollegaen og WSOP-vinderen Matt Perrins, havde Perrins sagt, at han agtede at vinde en EPT i 2012.

Det havde Moorman kun et grin til overs for. Ikke fordi han tvivler på Perrins' evner, men fordi man ikke bare kan sige, at man vinder en EPT. Sådan fungerer poker bare ikke, udtrykker Moorman sig.

Alligevel har han sat sig disse fem mål for 2012:
1. Vinde en live-turnering
2. Forbedre sig i mixed games
3. Blogge jævnligt
4. Genvinde førstepladsen på Pocketfives
5. Vinde en turnering på LockPoker

I 2011 hentede Chris Moorman blandt andet en andenplads ved WSOPE Main Event til 800.000 euro, og han fik samme placering ved WSOP NLHE Six Handed Championship til 716.000 dollars.  

Du finder bloggen her.

asd