I den seneste uge har Acemags læsere kunne stemme på, hvilken dansker der når længst ved PCA Main Event, og der var ganske stor enighed om, at Lars Bønding var det bedste danske kort på Bahamas.
Trods ni stemmemuligheder havde hele 29% af læserne størst tiltro til Lars Bønding, og de kan stadig vise sig at få ret.
Som bekendt er Lars Bønding blandt de ni overlevende danskere, der spiller dag 2 senere mandag. Bønding har dog kun 24.700 chips i posen ved dagens begyndelse. Ærgerligt set i det lys, at han var oppe i 85.000 på dag 1A's sidste level.
Lidt bedre ser det ud for Søren Kongsgaard, der har 28.600 med til dag 2. Han fik 5% af stemmerne ligesom Jannick Wrang, der avancerede med fine 97.900 chips.
Frederik Brink (13%), Theo Jørgensen (12%), Mickey Petersen (9%), Thomas "Kalle" Pedersen (9%) og "AlexKP" (8%) er alle fortid ved PCA Main Event.
Bønding kan leve op til favoritværdighed trods sent setback
Acemag.dk