Træerne vokser ikke ind i himlen for Viktor Blom. Heller ikke på Bahamas, hvor svenskeren lørdag kunne fejre karrierens største live-triumf med sejren i PCA Super Highroller.
Søndag var buy-in af mere ydmyg karakter, 10.300 dollars, da Blom skulle forsøge at følge successen op ved Main Event. Måske var det derfor, at Blom allerede inden den første hånd opsøgte yderligere økonomisk lir i turneringen.
På vej til dag 1B indgik han således et last longer bet med Harry "UgotaBanana" Kaczka.
"How much?" spurgte Blom, og Kaczka svarede "Any amount that will motivate you", hvorefter de ifølge Pokernews' blev enige om 10.000 dollars.
Om det var motivationen, der haltede for Viktor Blom, skal være usagt. I hvert fald blev han elimineret på femte level med over for .
Dermed vandt Harry "UgotaBanana" Kaczka last longer bettet. Amerikaneren avancerede nemlig til dag 2 med en chipsbeholdning på 37.400.
Aftenen skulle dog siden blive endnu dyrere for Viktor "Isildur1" Blom, der dryssede 96.736 dollars på PokerStars' PLO-takst $50/100.
Men klarer den nu nok ovenpå Super Highroller-sejren, der udløste en check på 1.254.400 dollars.
Blom tabte last longer bet på $10K og dryssede stort på Stars
Acemag.dk