Trickett taber 500k i 'ekstremt blødt' spil

Trickett taber 500k i 'ekstremt blødt' spil

Det er et velkendt fænomen blandt pokerspillere, at store gevinster skyldes solidt spil, mens sessioner med det modsatte udfald ofte er et resultat af varians.

Det ser tilsyneladende også ud til at være tilfældet for det britiske pokerfænomen Sam Trickett, der netop har oplevet en af sine meget sjældne tabende sessioner.

"Jeg har lige spillet i et virkelig blødt PLO spil og har tabt hvert eneste all in i 5 timer. Tabte $90K!!! Dårlig start på året," skriver englænderen på sin twitterprofil.

Hvis der er én, der kan tåle et sådant indhug i bankkontoen, så er det dog netop Trickett, der alene i 2011 har vundet mere end $4,5 millioner og har hele tre resultater for mere end én million dollar.

Og som om det ikke var nok, så tog han også så sent som i december godt 10 millioner i danske kroner med retur til England efter et besøg i Macau.
asd