Russisk mesterskabsekspert tæt på TCOOP-sejr

Russisk mesterskabsekspert tæt på TCOOP-sejr

Turboserien TCOOP på PokerStars har netop afviklet sin første shootout til $55, og det endte med sejr til østrigeren 'Ghoulio', der får et tiltrængt boost til bankrollen med $31.953. Det skulle kunne købe et par buyins til de normale limits, der ligger op til $10.

Med på finalebordet var også russeren 'FlyingSmile', der dog i sidste ende måtte lade sig nøje med en placering som nummer 6. Russeren er bestemt ikke noget nyt navn i mesterskabssammenhæng på PokerStars. Tilbage i september 2011 vandt han WCOOP event nummer 22 til næsten $300.000, så aftenens resultat er nok ikke nødvendigvis noget, der er lifechanging.

Til trods for, at han i den grad havde pokerguderne på sin side, ogpå vejen med lidt tvivlsomt spil havde suget sig til chips med først 54s der ramte flush all in preflop mod to 10'ere, og efterfølgende en straight med J10 mod KQ, ligeledes all in preflop, fik han ikke føjet endnu en skalp til samlingen.

Tredje gang some underdog faldt hammeren, da hans to 5'ere måtte give fortabt mod 88.

Der var ingen dansk deltagelse ved finalebordet. Som en af de sidste ved næstsidste bord blev '10pctluck' hældt ud som nummer 13, der trods det uheldige nummer gav $1398 som plaster på såret.

Endnu tættere på finalebordet men med samme udbetaling finder vi de to PokerStars Pro's Alex Kravchenko og Mathias 'mattidm' De Meulder som henholdsvis nummer 7 og 9.
asd