Søren Kongsgaard tilbragte et par uger på Bahamas for at spille PCA. Men det var ikke uden problemer, at han overhovedet nåede frem til den eksotiske destination, fortæller han i en frisk blog.
Først var flyet fra London aflyst, og da Kongen og hans bror dagen efter endelig kunne flyve til Bahamas via USA, var det tilsat drama fra start.
"Næste morgen klarer vi os gennem lufthavnen og planmæssigt op i flyet. To minutter efter take off bemærker jeg, at flyet taber fart og begynder at svæve rundt i lav højde over byen. Min spansktalende sidemand får gjort korsets tegn og rædslen begynder så småt at kunne skimtes i stewardessens øjne og damen som ellers crackede jokes i højtaleranlægget de første 15 min, vi befandt os i flyet. Et par minutter senere lander vi dog uden de store problemer i samme lufthavn. Da vi bliver kørt ind til terminalen kan se vi at årsagen til forsinkelsen var, at forruden i flyet var flækket. Her var jeg overbevist om, at vi kom til at tilbringe evigheder, inden de fik fikset forruden eller skaffet et nyt fly, men på imponerende vis støver de en ny flyver op til os på 30 minutter, og 15 minutter herefter er vi på vej mod Bahamas," skriver han i bloggen.
Den beretter om en noget bedre hjemtur. Læs den her.
Kongsgaard i dramatisk Bahamas-rejse: Fløj med flækket forrude
Acemag.dk