Calvin Anderson: Selvtillid betyder alt

Calvin Anderson: Selvtillid betyder alt

Calvin 'cal42688' Anderson er noget så ualmindeligt som en pokerspiller, der stort set ikke har prøvet modgang.

Den amerikanske turneringsspecialist forsøgte sig en kort overgang i starten som cashgamespiller, inden et forsøg med turneringer ændrede hans tilgang.

"Jeg vandt et par turneringer online for $10.000 og $7000 i løbet af få dage og besluttede mig for at tage en måned, hvor jeg kun spillede turneringer for at se, hvad der kunne ske. Den måned vandt jeg $100.000 og turneringsleaderboardet," fortæller Anderson til Pokerlistings.com.

Han har naturligvis lagt mange timer i pokerspillet, men hans bedste råd til andre spillere, der vil forsøge at gøre ham kunsten efter, er et ganske andet.

"Jeg tror, at den vigtigste faktor for mange er at have tro på sig selv. Du er virkelig din egen største begrænsning. Jeg ser mig selv som en rar fyr, men jeg har virkelig meget selvtillid," lyder det.

Og man kan da også høre en vis portion tro på egne evner, når han skal forholde sig til, at mange andre turneringsspillere betragter ham som en af de allerbedste.

"Jeg går meget op i, at folk respekterer mit spil. Jeg har arbejdet for det, og mit ry er meget vigtigt for mig," siger Anderson.

Du kan læse interviewet hos Pokerlistings.
asd