Aussie Millions-kasino udsat for millionrøveri

Aussie Millions-kasino udsat for millionrøveri

Det legendariske Crown Casino i Melbourne, hvor der blandt andet afholdes Aussie Millions, har været udsat for et røveri i Oceans Eleven-klassen.

Hele $33 millioner er gerningsmanden sluppet af sted med. Det skriver PokerNews.com.

Der skulle angiveligt være tale om en udenlandsk highroller, der har hacket sig adgang ind i kasinoets system og har brugt sikkerhedsovervågningen til at gennemføre røveriet.

Historien melder ikke noget om, hvilke borde der har været udsat, men det menes, at det er foregået i highrollerafdelingen, hvor der ellers normalt er ekstra høj sikkerhed.

Gerningsmanden er ifølge MSN News blevet identificeret af overvågningskameraerne, men indtil videre bliver kortene holdt tæt til kroppen. Til gengæld står det klart, at han har haft en hjælper blandt de ansatte i kasinoet, og at denne allerede er blevet suspenderet fra kasinoet, inden der formentlig vil blive rejst tiltale.
asd