Den første kom, da han for få dage siden vandt et ganske eksklusivt armbånd. En amerikansk rigmand havde for at sikre action under PCA'en fået produceret armbånd lignende dem til WSOP og udlovet et til hver af dem, der kunne slå ham i et limit spil på taksterne $50/100. En udfordring, som Shaun Deeb altså både tog imod og vandt.
I går blev det så til den anden, da han vandt en turnering i en af de nye favoritdiscipliner - Open Face Chinese.
Turneringen havde et buyin på $2000, og for sejren modtager Deeb $32.380, hvilket formentlig blot bliver et lille tilskud til de beløb, han skal have i ilden under opholdet i ø-paradiset.
Heads up slog Shaun Deeb en af sidste års store overraskelser Paul Volpe, mens Jason Mercier blev nummer fem.