viktor isildur1 blom

VIDEO: Sådan tabte den skøre svensker 4,2 millioner dollars på en dag

I 2009 spillede den mystiske svenske high roller mod alt og alle og vanviittige millionbeløb skiftede dagligt hænder på onlinepoker. Dengang vidste ingen, hvem der var back nick 'Isildur1', det kom først frem ved udgangen af 2010, da 'Isildur1' - og altså Viktor Blom kom under PokerStars sponsorvinger. 

Den svenske pokerlegende har vundet og tabt mere end de fleste, og han vil helt sikkert gå over i historien, som den vanvittige og aggressive svensker med de største swings. 

I historiebøgerne er Viktor Blom allerede - ikke mindst fordi han på en mega dårlig dag med PLO $500/$1000 tabte 4,2 millioner dollars til Brian Hastings.

Doug Polk kommer i nedenstående video ind på, hvordan Viktor Blom tabte de mange penge, og en del af skylden er, at Brian Hastings havde, fair eller ikke fair, forberedt sig til spillet mod 'Isildur1' med hjælp fra et par gode venner.

Derudover ser Dough Polk på Viktor Bloms EV-graf, og ifølge den skulle Blom 'kun' have tabt 1,1 - 1,2 millioner dollars, så foruden det gode forarbejde, så faldt kortene også ud til Hastings fordel. 

Du kan også se en af de største hænder fra denne, for 'Isildur1', meget kedelige session  - en pot på $682.995.

Heldigvis for Viktor Blom, så havde han lænset Tom 'durrrr' Dwan for 4-5 millioner dollars - og dem sendte han altså videre til Hastings.

Hør Doug Polk's kommentarer - denne gang helt seriøst uden de sædvanlige jokes. 



Hvis du en dag keder dig, og vil vide mere om, hvad Viktor Blom har bedrevet igennem årene, så skriv Isildur1 i søgefeltet øverst på sitet, så kommer der ikke mindre end 780 artikler op på Acemag, hvor 'Isildur1' nævnes. Han slår dog ikke vores egen Gus Hansen, der nævnes i 982 artikler, så mon ikke vi snart runder de 1000 artikler på Acemag, hvor Gus nævnes.


asd